Logo/Hjem
Spillereglerne
- Black Jack right arrow
- Roulette right arrow
- Texas Hold'em right arrow
- Casino Magic Poker right arrow  


 


Casino Magic's Black Jack regler

Alle spillere spiller mod croupieren, og det gælder om at komme så tæt på 21 som muligt.

Indsatser
Hver spiller vælger en boks på bordet til placering af indsats. Det er kun boksholderen der træffer beslutninger, men andre spillere må godt satse på en boksholders kort. Denne indsats placeres bagved boksen. Allerførst gør spillerne deres indsatser. Mindste indsats er 1 jeton. Maksimum indsats er 10 jetoner.

Spilleforløbet
Croupieren giver hver boksholder et kort fra venstre mod højre. Croupieren selv får sidst. Kortene ligges åbent på bordet. Derefter får hver boks endnu et kort, dog ikke croupieren.
Croupieren spørger nu hver boksholder om denne ønsker endnu et kort (købe et kort) eller holder fast i sine nuværende point (står). Når boksholderne har meddelt deres ønsker giver croupieren sig selv sit andet kort.
Har croupieren 16 point eller derunder skal croupieren købe endnu et kort, har croupieren 17 eller derover skal croupieren stå.

Kortværdier
Alle billedkort gælder 10 point. Es gælder 1(én) eller 11 (elleve) point, mens de øvrige kort gælder for deres pålydende.
Den optimale pointsum er Black Jack, 21 point med 2 kort. Indsatsen fås 1,5 gange tilbage. Altså 3:2. Har en boksholder højere pointtal - er tættere på 21 - end croupieren, vinder spilleren og får sin indsats tilbage 1:1. Er pointtallet lavere end croupieren, taber spilleren. Er pointtallet højere end 21 er spillet ligeledes tabt.

Uafgjort (push)
Hvis både boksholder og croupier har Black Jack ender spillet uafgjort. Dette gælder også når croupier og spiller har samme pointtal.

Fordobling
Er pointtallet for de 2 første kort 9, 10 eller 11, kan boksholderen vælge at fordoble den oprindelige indsats med et tilsvarende beløb. I sådanne tilfælde får boksen kun yderligere 1 kort.

Forsikring
En boksholder kan forsikre sig mod, at croupieren får Black Jack. Hvis croupierens første kort er et es kan boksholderen, efter modtagelsen af sit andet kort, "købe" en forsikring ved at placere halvdelen af den oprindelige indsats på Insurance-feltet. Hvis croupieren får Black Jack udbetales indsatsen 2:1. Får croupieren ikke Black Jack er indsatsen tabt.

Split
Hvis de to første kort har samme værdi kan kortene deles. Den samme indsats skal placeres i boksen når spilleren splitter. Spilleren må dele så mange gange det er muligt. Til to esser gives kun ét kort til hvert es. Hvis dette kort er et billedkort eller en ti'er tæller kombinationen ikke som Black Jack, men kun som 21.

right arrow Tilbage til toppen af siden
 


Casino Magic's Roulette regler


Spillet
Roulette består af 37 numre inklusiv 0 og 36. 0 er grøn og resten af tallene er ligeligt fordelt mellem rød og sort. Numrene står i en tilfældig rækkefølge på hjulet. Hvert nummer svarer til et nummer på spilleklædet der ligger på bordet. På klædet står numrene i rækkefølge.
Hver spiller får sine egne jetoner i en bestemt farve.

Spillet starter når croupieren siger: Gør jeres indsatser!
Sidste chance for at gøre sin indsats er når croupieren siger: Sidste indsatser, tak!
Bagefter siger croupieren: Ikke flere indsatser! Og kuglen sendes af sted på rouletten.

Vindertallet markeres af croupieren, der udbetaler gevinster. Når den sidste gevinst er udbetalt er det igen tilladt at placere indsatser til næste spil.

Væddemål og odds
Plein 1 tal Indsats x 35
Cheval 2 tal ved siden af hinanden Indsats x 17
Transversale 3 tal på tværs Indsats x 11
Carré 4 tal i et hjørne Indsats x 8
Quatre premiers De fire første tal (0,1,2,3) Indsats x 8
Transversale simple 6 tal på tværs Indsats x 5
Douzaine 12 tal i første, andet eller tredje dusin Indsats x 2
Colonne 12 tal i en række Indsats x 2
Rouge/Noir Rød eller sort Indsats x 1
Pair/Impair Lige eller ulige Indsats x 1
Manque/Passe Lav eller høj. Alle tal fra 1-18 eller 19-36 Indsats x 1

right arrow Tilbage til toppen af siden
 


Casino Magic's Texas Hold'em regler


Texas Hold'em Poker spilles af mindst to og højst ti spillere med ét sæt spillekort. Dealeren giver som repræsentant for casinoet. Hver spiller modtager to lukkede kort (Hole Cards) samtidig med, at der for alle spillerne tilsammen lægges fem kort op - fem Community Cards. I hvert spil udnævnes en spiller til fiktiv dealer, som kendetegnes ved Dealer Button. Efter hvert spil går Dealer Button videre til næste spiller i urets retning.

Small Blind: Spilleren på plads nr. 2 er forpligtet til at give Small Blind. Beløbet er i Casino Magic 1 jeton.
Big Blind: Spilleren på plads nr. 3 er forpligtet til at give Big Blind. Beløbet er i Casino Magic 2 jetoner.

Hvert 30. minut fordobles Small Blind samt Big Blind. Vi spiller med No Limit hvilket betyder at alle spillere kan satse alle deres jetoner når som helst.

Første vædderunde: Alle spillere får 2 lukkede kort efter hinanden. Spilleren efter Big Blind melder som den første og har følgende muligheder:
Melde pas (fold)
Matche (call) Big Blind indsatsen eller
Forhøje (raise)

Når alle spillere har meldt, følger:

Anden Vædderunde: Dealeren banker i bordet og "brænder" det øverste kort i spillet. Herefter lægges 3 åbne Community Cards, og anden vædderunde starter. Spilleren på plads nr. 2 starter. Han kan vælge følgende:
Check - forblive i spillet uden at lægge indsats
Bet - lægge en indsats

Spilleren på plads nr. 3 og bordet rundt kan nu vælge følgende:
Check, Call, Raise, Fold

Tredje vædderunde: Dealeren lægger endnu et kort, fjerde Community Card, og spillerne melder ligesom i anden runde.

Fjerde vædderunde: Dealeren lægger nu det sidste femte Community Card på bordet. Spillerne melder fortsat som i anden runde.

Show Down: En Texas Hold'em Poker hånd består af 5 kort. Hvor mange spilleren bruger af sine lukkede kort er ligegyldigt. Vinderen er den spiller, der har den bedste kombination af på 5 kort ud af de 7.

Udtryk:
Check: Forblive i spillet uden at lægge en indsats.
Call: Lægge det samme beløb som den forrige spiller.
Raise: Lægge det samme beløb som den forrige spiller og hæve med et beløb.
Fold: Lægge sine kort ned og udgå af spillet.

Kombinationer - den laveste først:
1 Det højeste kort
2 Et par
3 To par
4 Tre ens
5 Straight (5 kort i rækkefølge)
6 Flush (5 kort i samme kulør)
7 Full House (Tre ens og to ens)
8 Fire ens
9 Straight Flush (5 kort i rækkefølge i samme kulør)
10 Royal Flush (5 kort i rækkefølge i samme kulør fra 10 til Es)

right arrow Tilbage til toppen af siden
 


Casino Magic's Poker regler



Spilles af højst syv spillere med ét sæt spillekort. Dealeren giver som repræsentant for casinoet. Spillerne spiller mod casinoet.

Spillerne placerer deres indsats i "Ante" boksen. Dealeren giver fem kort til hver spiller og til sig selv - ét ad gangen. Dealeren vender sit øverste kort. Efter at have vurderet deres kort placerer de spillere der ønsker at fortsætte, det dobbelte af deres respektive "Ante" indsats i "Raise" boksen.

Herefter kan spillerne smide et kort og købe et kort, således at deres pokerhånd består af fem kort igen. Når spilleren køber et kort koster det det tilsvarende beløb som satset som i "Ante" boksen. Spillere, der ikke ønsker at fortsætte, melder "Pas" hvorefter deres indsatser og kort inddrages. Herefter viser dealeren sine fem kort, der sammensættes til den bedst mulige pokerhånd.

Såfremt dealeren ikke kan sammensætte en pokerhånd - han skal have mindst es OG konge for at kvalificere sig - stopper spillet og dealeren udbetaler alle tilbageværende "Ante" indsatser i forholdet 1:1. "Raise" indsatsen hverken vinder eller taber, hvorfor spillerne kan tage disse indsatser tilbage.

Kan dealeren derimod sammensætte en pokerhånd, afgøres det videre forløb mellem dealeren og den enkelte spiller. Har dealeren en pokerhånd af højere værdi end spilleren, taber spilleren både sin "Ante" og "Raise" indsats. Er dealerens pokerhånd derimod af lavere værdi end spillerens, udbetales "Ante" indsatsen i forholdet 1:1, mens "Raise" indsatsen udbetales i henhold til "Skema over vindende hænder".

Kombinationer - den laveste først:
1 Es/Konge 1:1
2 Et par 2
3 To par 2:1
4 Tre ens 3:1
5 Straight (5 kort i rækkefølge) 4:1
6 Flush (5 kort i samme kulør) 5:1
7 Full House (Tre ens og to ens) 7:1
8 Fire ens 20:1
9 Straight Flush (5 kort i rækkefølge i samme kulør) 50:1
10 Royal Flush (5 kort i rækkefølge i samme kulør fra 10 til Es) 100:1

right arrow Tilbage til toppen af siden